Kategoriarkiv: Nyheder

Foredrag om havebyen onsdag d.20.3.2019

 

Foredrag om havebyen ved Helle Ravn og Peter Dragsbo

Havebyen var en idé om en ny måde at bygge byer på, som opstod i England for cirka 120 år siden. Havebyen var en vision om nye grønne og smukke byer eller kvarterer, som alternativ til storbyernes grå lejekaserner og kom til at præge byplanlægningen i Europa. Det var altså ikke haven i sig selv, der var det nye. Havebyerne fik dog deres egen havekultur præget af haver til både nytte og pryd

I Danmark blev havebyer især bygget af arbejder- og andelsbyggeforeninger. Den mest kendte er Grøndalsvænge, men der er også adskillige andre i Storkøbenhavn og der findes flere i Helsingør og Odense samt andre provinsbyer.

De to etnologer Helle Ravn og Peter Dragsbo, tidligere museumsinspektører ved henholdsvis Langelands Museum og Museum Sønderjylland, vil fortælle om emnet ud fra deres bog “Havebyen. Havebyer i Danmark, England og Tyskland før, nu….og i fremtiden?” fra 2017. Bogen bygger på undersøgelser af havebyer i England, Tyskland og Danmark

Efter foredraget er der generalforsamling.

Dato: Onsdag d.20.3.2019 kl.16.30

Sted: KU, Konsistoriums mødesal, Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg

Foredraget er gratis for medlemmer af Havehistorisk Selskab. Gæster er meget velkomne mod en entré på kr.50,-

Nåletræer i kulturhistorisk sammenhæng

Nåletræ

Nåletræer i kulturhistorisk sammenhæng – foredrag ved Peter Møller
Julemåneden er højsæson for nåletræer, især de stedsegrønne. Kun få hjem er helt uden kviste,grene og hele træer af disse særlige arter i denne tid. Udendørs – i de danske skove, parker og haver – kan der hele året træffes over 70 arter af nåletræer plus et utal af varieteter. Men kun tre arter kom til landet af sig selv efter den seneste istid – enebær, skovfyr og taks – og af disse blev skovfyrren udryddet, mens taksen kun med nød og næppe overlevede på et eneste voksested.
Hvor blev de af? Hvad var menneskets rolle? Hvordan og hvorfor fik de siden deres fremtrædende rolle i Danmark? Og hvor kommer vore nåletræer egentlig fra?
Dette er nogle af de spørgsmål, som der vil blive taget fat på i eftermiddagens foredrag.

Tid: Tirsdag d.27.11.2018 kl.16.30
Sted: KU Science, Konsistoriums mødesal, Bülowsvej 17, Frederiksberg
 

Peter Friis Møller er forstkandidat og dels selvstændig konsulent og skribent, dels ansat på De Nationale Geologiske Undersøgelser (GEUS), hvor han bl.a. arbejder med vegetationshistorie, naturlig skovdynamik og biodiversitet i skov.

Om alleer. Foredrag 10.10.2018

En allé

Onsdag d.10.10.2018 er der foredrag i Havehistorisk Selskab om alleer ved Tove Hyllested. Omdrejningspunktet i Tove Hyllesteds foredrag er en opdatering på de alléer Fonden for Træer og Miljø i flere år arbejdede med at etablere ved større landbrug i samarbejde med ejeren. Fonden rådgav i plantevalg, selve plantningen og donerede træerne og opbindingsmateriale. Ejeren stod selv for at plante og vedligeholde. Vi ser på, hvordan det er gået et udvalg af disse alléer. Endvidere vil Tove Hyllested komme med bud på en definition af en allé – som modsætning til vejplantning, samt fortælle om den historiske betydning af alléen i havekunsten.

Tove Hyllested er tidligere stadsgartner i Frederiksberg Kommune og formand for forretningsudvalget for Fonden for Træer og Miljø.

Dato og tid: 10.10.2018, kl.16.30
Sted: KU, Konsistoriums festsal, Bülowsvej 17, Frederiksberg
Foredraget er gratis for medlemmer af Havehistorisk Selskab. Gæster er meget velkomne mod en entré på kr.50,-

 

Træer på kirkegårde

Træer på kirkegård

Træer på kirkegårde
Foredrag ved landskabsarkitekt Henning Looft
Dato: 20. Sept. 2018 kl 16.30
Sted: Bülowsvej 17, Frederiksberg

Gratis for medlemmer. Ikke medlemmer betaler entre på 50 kr

Træer har i århundreder været væsentlige på kirkegården og udgør sammen med kirke og kirkegårdsdiger den treenighed, der gør kirkegårde til særlige arkitektoniske steder.

I foredraget er der fokus på landsbyens og stationsbyens kirkegårde. De udgør måske 95 % af kirkegårdene i Danmark og er markante landemærker, bl.a. i kraft af træerne. Men træerne er truet på mange kirkegårde. Alderdom, sygdomme, uhensigtsmæssig forvaltning eller skiftende æstetiske opfattelser er nogle af årsagerne.

I foredraget præsenteres træernes anvendelse kulturhistorisk, men størstedelen vil koncentrere sig om de senere års udvikling og tendenser for fremtiden.  

Desuden lægger foredraget op til debat. Er kirkegården et sted, hvor træerne definerer stedet og indrammer mod omgivelserne? Eller skjuler træerne kirken, som af nogen måske opfattes som det vigtige? Skal der være frit kig til kirken eller et indrammet kig, hvor træer og kirke spiller sammen?  

Henning Looft har i en årrække beskæftiget sig med kirkegårde, både som forvalter og som rådgiver.

Udflugt til Frederiksborg Slotshave 18.8.2018

Frederiksborg Slotshave

”Frederiksborg Slotshave – Formning af træer i nutid og fortid” v./ Slotsgartner John Nørgaard Nielsen.

Dato: Lørdag, den 18. august kl. 10.00 – 12.00

Mødested: Rendelæggerbakken 3, 3400 Hillerød – Ved den røde port

Arrangør: Havehistorisk Selskab

Pris: Medlemmer gratis/ Gæster kr. 50,-

Slotsgartner ved Frederiksborg Slot, John Nørgaard Nielsen, giver os et indblik i havens drift og udvikling samt specifik viden omkring formning af barokhavens karakteristiske træer. Både nu og i fortiden.

Efter rundvisningen spiser vi frokost sammen. Medbring gerne egen madkurv.

Frederiksborg Slotshave i Hillerød er en af vores ældste kongelige haver. Haven rummer samlinger af kandelabertræer, knudebeskårne træer, stammehække, kugleformede træer, kegleformede træer, espalier/galleri-træer mm. Altså en for danske forhold, enestående mulighed for at studere og høre om arbejdet med formning af træer.

Ejendommen der oprindeligt hed Hillerødsholm, blev erhvervet allerede i 1560 af Frederik II. Det var dog kong Frederik IV, der noget senere, i perioden 1720-1725 lod gartneren og arkitekten Johan Cornelius Krieger anlægge haven. Haven er et enestående dansk eksempel på en italienske inspireret barokhave med en samtidig enestående samling af formede træer, hvoraf de ældste kan dateres helt tilbage til barokhavens anlæggelse omkring 1720. Efter årtiers forfald, og diskussion om renovering af haven, blev barokhaven genskabt i perioden 1993-1996. I 2016 blev dobbeltalléen langs Rendelæggerbakken genplantet med lindetræer. Alléen var en del af det barokke anlæg på Frederiksborg, og en meget vigtig allé i forhold til at binde slot og have sammen.

Sommerudflugt til Ledreborg Alle og slotspark

Ledreborg Slot

SOMMERTUR TIL LEDREBORG ALLE – DET PERIPATETISKE AKADEMI OG

LEDREBORG SLOTSPARK

Dato: Søndag den 10. juni kl 10.00

Mødested:  Ledreborg allé nr. 100 . Det er første ejendom længst mod øst,  godt skjult af bøgehække. Drej ind ad første indkørsel og parker tæt ved indkørslen.

Medbring: Godt fodtøj, kaffe- frokostkurv og sikkert også myggebalsam.

For medlemmer er turen gratis, ikke medlemmer bedes betale 50 kroner .

DAGENS PROGRAM

Først kigger vi på ”Stjernen” den nye afslutning mod øst. Lone van Deurs fortæller om tilblivelsen og Karen Attwell fortæller om plejen af lindetræerne.

Derefter kører vi ad alléen frem til Kornerup å, hvor den gamle barokallé møder den nyplantede allé.

Næste stop er parkeringspladsen  ved Amalieporten. Måske en god ide med en lille pause, medbring gerne selv  kaffe eller vand. Derefter går vi til det Peripatetiske Akademi, hvor Niels Christian Clemmensen leder os ad tilgroede stier frem til nogle af de skulpturer med belærende indskrifter der fortæller om kongeslægterne.

Efter således at være blevet oplyst om historiens vigtige  personer, er det blevet frokosttid, så vi går til parken og finder madpakkestedet. Desværre har Silvia Monro ikke mulighed for at komme for at fortælle om parkens historie, men informationskort i ærlighedskassen giver gode oplysninger. Vi regner med at slutte klokken 14.00. Derefter kan man gå rundt i haven på egen hånd.

LIDT HISTORIE

I 1740 érne planlagde geheimeråd Johan Ludvig Holstein i samarbejde med arkitekt Lauritz de Thurah  det store vej og plantearbejde – Ledreborg allé. Nærmest slottet blev plantet lind og efter Kornerup å blev der plantet en blanding af  større løvfældende træer, fortrinsvis ask.

Den 28. februar 1942 lod lensgreve Josef Holstein alléen frede. Ideen om, at her skal forblive en alléplantning blev sikret.

Vinteren 1955/56 var det nødvendigt at fælde et stort antal træer, og i 1977 blev omkring 100 gamle asketræer fældede. Derefter fremstod strækningen fra Kornerup å til afslutningen ved Ringstedvej som  en meget hullet række træer helt uden den tidligere allépragt.

De to kommuner Lejre og Roskilde gik sammen om at forestå en genplantning og efterår 1986 blev de første lindetræer plantet.  I efteråret blev de sidste af de 1200 nye lindetræer plantet.

”Frederiksberg Allé – en af Danmarks tidligste og bedst kendte alléer” v./ Stadsgartner Karsten Klintø.

Frederiksberg Allé

Frederiksberg Allé efter 1924. Højst sandsynlig i anden halvdel af 1920´erne. Foto: Stender via KB. Fotograf ukendt

Dato: Torsdag, den 3. maj 2018

Tid: kl. 16.30

Mødested: Nordsiden af Sankt Thomas Plads, ved starten af Frederiksberg Allé.

Pris: Ikke-medlemmer kr.50,- / Gratis for medlemmer af Havehistorisk Selskab

Karsten Klintø, der er Stadsgartner i Frederiksberg Kommune, giver os et indblik i arbejdet med bevaring af Frederiksberg Allé. Vi går fra Sankt Thomas Plads og op til Frederiksberg Runddel med stop undervejs.

Frederiksberg Allé blev anlagt i årene 1700-04 som forbindelsesvej mellem København og Prinsens Gård, der lå ved den nuværende Frederiksberg Runddel. Alléen blev anlagt efter parisisk inspiration. Indtil 1765 gik alléen kun fra slottet til Sankt Thomas Plads, men herefter blev den forlænget mod øst til Vesterbrogade. Iflg. mindestøtterne på Sankt Thomas Plads er alléen anlagt 1701.

De nuværende træer er dog langt yngre (formentlig fra omkring 1930) og i øjeblikket er Frederiksberg Kommune i gang med at foretage indplantninger i alléen, hvor der mangler træer.

Frederiksberg Allé blev fredet i starten af 2018. Dette på foranledning af et fredningsforslag fra Landsforeningen for bygnings- og landskabsarkitektur, som Havehistorisk Selskab støttede op omkring.

Læs fredningsforslaget og den begrundede fredning (klik på linkene)

Bytræer gennem 115 år – foredrag ved Berit Rørbøl

Bytræer på Sønder Boulevard, København

Tirsdag d.10.4.2018, KL.16.30
Foredrag ved Berit Rørbøl
Bytræer gennem 150 år
KU, Biblioteket
Dyrlægevej 10
Frederiksberg

Tag med på en tidsrejse gennem 115 år med bytræet i fokus. Via kort, fotos og skriftlige kilder tegner Berit Rørbøl et billede af bytræets betydning og udvikling siden 1900-tallets begyndelse med Gladsaxe Kommune som caseområde. Hvilke tendenser har påvirket antallet og placeringen af bytræerne gennem tiden, og hvad betyder det for den bytræsbestand vi har i dag og i fremtiden. Berit Rørbøl er landskabsarkitekt fra KUs “Green space management”(2016) og har skrevet speciale om bytræer i Gladsaxe kommune. Foredraget er gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer betaler en entre på kr.50,-

Se eller gense foredraget med Niels Hvass

Niels Hvass, Sitas planteskole for store træer

Foto: Christianshavns Kvarter

Vi har haft besøg af Christianshavns TV. Se eller gense foredraget med Niels Hvass “Mit liv med træer” i forkortet eller fuld udgave. Det er lige vejr til at sidde indenfor og blive klogere på træer.

Du finder videoerne ved at klikke på linket: Niels Hvass “Mit liv med træer”

Niels Hvass har som skovriddersøn levet hele sit liv blandt træer. Han opbyggede planteskolen Sitas, en planteskole for store træer, og har sideløbende gjort et stort arbejde for at udbrede viden om træers biologi.

Mit liv blandt træer – Foredrag med Niels Hvass

En allée

Foredrag med Niels Hvass
Tirsdag d.20.3.2018 kl.16.30
KU, Konsistoriums mødesal
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C

Tirsdag d.20.3.2018 kl.16.30 fortæller Niels Hvass om sit liv med træer. Niels Hvass har som skovriddersøn levet hele sit liv blandt træer. Han opbyggede planteskolen Sitas, en planteskole for store træer, og har sideløbende gjort et stort arbejde for at udbrede viden om træers biologi.

Foredraget er gratis for medlemmer af Havehistorisk Selskab. Ikke-medlemmer betaler en entre på kr. 50,-

Efter foredraget afholder vi generalforsamling.