Tavshed bor på eng og høje,
Stjernen tindrer klart i luft;
Hver en busk har lukt sit øje,
Hver en stilk har glemt sin duft.
Christian Winther
Haverne holder pause, men gartneren er i gang med at forberede næste års vækst. Slår man op i Horticulture Danica, Hans Raszmussøn Block´s anvisninger fra 1647 kan man læse, ”Om Træer at beskære og lægge Møg om dem”. Efter løvfald er tid til at komme i gang med saksen, møggreben og trillebøren. Dengang byggede de fleste anvisninger på erfaring givet videre fra generation til generation og en beundringsværdig iagttagelsesevne, som blev koblet med gammel viden fortalt fra generation til generation.
Vinteren er måske netop tiden, hvor der ro til at gøres status efter sommerens vækst. Håbe på lidt frost og sne, inden det igen bliver forår og det hele igen overrasker med farver og fornøjelser.