”De må nemlig vide, at oktober er den første forårsmåned” skriver Karel Capek i sin fine lille bog ”Et år med min have” . ”Tiden for den underjordiske spiring og knopskydning, for de skjulte vækster ….. gå ud, gartner, og plant !”
Efterår er også høsttid, tiden med de løsslupne farver og fortællingen om jordens frugtbarhed. Et farvel og et goddag inden vinteren sætter alting på pause.