Forfatterarkiv: René Krumm

Kom til foredrag og generalforsamling onsdag den 16. marts 2016 kl. 15.30

Vi glæder os til at byde dig velkommen til næste foredrag under temaet “Når vi tæmmer vandet”, hvor to landskabsarkitekter vil fortælle om vand som et vigtigt element i historiske haver. Hvordan har man brugt vandet historisk – og hvordan kan man evt. bruge historiske haveanlæg til nedsivning i forbindelse med skybrudssikring.

Efter foredraget vil der være sandwich og noget at drikke til de fremmødte inden vi går videre til næste punkt, som er den årlige generalforsamling.

Bemærk at arrangementet finder sted hos Slots- og Kulturstyrelsen på H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V, kl. 15.30. Læs mere i Program forår/sommer 2016.

Vel mødt!

Kom til foredrag om revitalisering af De Kongelige Køkkenhaver d. 3. februar 2016

Onsdag den 3. februar kl. 17.00 på 1. sal i Herkulespavillonen i Kongens Have. NB

Glæd dig til dette spændende foredrag, hvor Landskabsarkitekt Tanguy Laviolette og slotshavechef Niels Mellergaard fra Slots- og Kulturstyrelsen vil fortælle om planerne for de kongelige køkkenhaver med udgangspunkt i udviklingsprojektet for Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot.

Her har du også mulighed for at få det nye årsskrift for 2015 med hjem :)